50 års fødselsdagsfest

Kære venner og familie,

Det er tid til at fejre en særlig begivenhed – nemlig min 50 års fødselsdag!

Tag kalenderen frem og sæt et stort, fedt kryds ved den 13. juli kl. 15, for det er her, festlighederne begynder! Jeg lover jer en dag fuld af grin, gode minder og masser af sjov lige fra starten, og til vi ikke gider mere (hvilket nok bliver går hen og bliver sent).

Påklædning? Ingen grund til at trække det stive jakkesæt eller den pæne kjole frem fra skabet! Det er casual hele vejen, så find det mest behagelige outfit og gør jer klar til at feste.

Festen afholdes på Skørbæk-Ejdrup Friskole, adressen er:

Ejdrupvej 33
9240 Nibe

Der vil være mulighed for – efter først til mølle-princippet – at overnatte hos os i vores have, hvor der er et shelter, eller i telt. Herefter kan vi henvise til Bed and Breakfasts i lokalområdet.

Jeg lover masser af musik, lækker mad og selvfølgelig noget forfriskende at drikke! Så kom med god energi og vær klar til at hygge jer!

Su. senest den 15. juni, så jeg kan sikre, at der er masser af plads, mad og drikke til alle.

Jeg kan ikke vente med at se jer alle og fejre milepælen sammen! Lad os vise, at alderen bare er et tal, og at festen kun bliver bedre med årene! 

Masser af kram og festlige hilsner,

Jakob

Ps. skulle nogen have lyst til at give en gave, er der her nogle ønsker: Gaveønsker

Besked om deltagelse

Året 1974

4. januar
USA's præsident Richard Nixon nægter at udlevere båndoptagelser og dokumenter til Senatets Watergate-komite.
10. januar
Benzinprisen i Danmark stiger til "uhyrlige" 2,05 kr. pr. liter.
26. januar
Israeleren Uri Geller sætter hele Danmark på den anden ende ved at bøje gafler i tv, og han får ellers ødelagte ure til at gå igen. Det sker hjemme hos folk, der sidder og ser på udsendelsen.
7. februar
Grenada opnår uafhængighed af Storbritannien.
10. februar
De bilfrie søndage ophører.
3. marts
Turkish Airlines Flight 981 styrter ned kort efter starten fra Paris-Orly Lufthavn. Alle 346 ombordværende omkommer i flyhistoriens indtil da værste flyulykke.
14. marts
Den danske gruppe Shu-bi-dua udsender deres første LP, Shu-bi-dua (Sidenhen kendt som Shu-bi-dua 1).
15. marts
Syv danskere og otte svenskere omkommer, da et Sterling Airways fly bryder i brand efter en mellemlanding i Irans hovedstad Teheran.
6. april
Svenske ABBA vinder årets udgave af Eurovision Song Contest med sangen "Waterloo". Popgruppen er siden blevet en af de bedst sælgende musikgrupper nogensinde. Konkurrencen blev afholdt i Brighton, England.
10. april
Jan Bonde Nielsen oplyser, at han har købt den bestemmende aktiepost i B&W.
25. april
Ved Nellikerevolutionen tager militæret i Portugal magten ved et kup, og afsætter landets diktator Marcello Caetano og indfører demokrati.
18. maj
"Smiling Buddha" atomprøvesprængning i Indien.
26. maj
DSB har premiere på intercitysystemet, med timedrift og faste minutter.
17. juli
Ved Tower i London eksploderer en bombe, der dræber én og sårer 41.
20. juli
Tyrkiet invaderer Cypern, besætter den nordlige tredjedel, og erklærer grundlæggelsen af Den nordcypriotiske Republik.
30. juli
Richard M. Nixon svarer på komiteens anklager, og meddeler, at han vil træde tilbage den næste dag på grund af Watergate-skandalen. Det er første gang, en amerikansk præsident træder tilbage fra sit embede.
1. september
En Lockheed SR-71 Blackbird rekognosceringsfly sætter ny record ved at passere Atlanten på mindre end 2 timer.
8. september
Præsident Gerald R. Ford giver ekspræsident Nixon en "full, free, and absolute pardon".
28. september
Poul Schlüter afløser Erik Haunstrup Clemmensen som partiformand for de konservative.
5. oktober
Amerikaneren David Kunst afslutter den første bekræftede gåtur Jorden rundt. Han var startet 20. juni 1970 og gik 23.250 km gennem fire kontinenter.
29. oktober
I Zaire genvinder Muhammad Ali VM-titlen i professionel sværvægtsboksning ved at slå den syv år yngre mester George Foreman. Kun Floyd Patterson havde tidligere præsteret at genvinde en titel i sværvægtsboksning.
26. november
Flere hundredetusinde danskere er draget til København for at protestere imod regeringen og især den stigende arbejdsløshed
28. november
John Lennons sidste live-optræden er som gæst ved en Elton John-koncert i Madison Square Garden i New York.
7. december
Cyperns ærkebiskop Makarios 3. vender tilbage fra eksil.
8. december
Folkeafstemning i Grækenland afskaffer kongedømmet, som har eksisteret siden 1832.

Husker du 1974

Året er 1974. Oliekrisen kradser og arbejdsløsheden stiger. Herhjemme får de skyhøje oliepriser planerne om at bygge atomkraftværker i Danmark til at rykke nærmere. Europa slipper af med to militærdiktaturer i 1974. I både Portugal og Grækenland genindføres demokratiet. Teatergruppen Solvognen indsætter en julemandshær midt i decembertravlheden – og så er det i 1974, at alle skal lære at strikke hønsestrik. Sendt første gang 16.03.05

Født i 1974

16. januar
Kate Moss, engelsk supermodel.
30. januar
Christian Bale, walisisk skuespiller.
13. februar
Robbie Williams, engelsk sanger.
28. april
Penelope Cruz, spansk skuespiller.
1. juni
Alanis Morissette, canadisk musiker.
2. juli
Tim Christensen, dansk musiker.
11. juli
Jakob Nordstrøm, dansk familiefar.
28. august
Peter Sommer, dansk sanger og sangerskriver.
31. oktober
Natasja, dansk rapper (død 2007). - Bilulykke.
11. november
Leonardo DiCaprio, amerikansk skuespiller.
11. december
Laust Sonne, trommeslager i D-A-D og solist.
24. december
Thure Lindhardt, dansk skuespiller.